©Jodok Achermann

Hvad er Functional Integration?

Feldenkrais-metodens individuelle behandling bliver kaldt Functional Integration, eller funktionel integration på dansk. Her guider Feldenkrais-underviseren klienten gennem en række stillinger eller bevægelser ved hjælp af dialog og blid berøring for at afdække uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre og vaner. Gennem behandlingen vil underviseren afprøve forskellige muligheder for nye bevægelsesmønstre, der kan være mere komfortable, effektive og hensigtsmæssige for klienten.

Functional-sessioner er fleksible i deres tilgang og tilpasses efter klientens individuelle behov. Klienten kan enten ligge behageligt på en specialdesignet briks eller modtage behandling siddende eller stående. Efter behov kan underviseren også anvende forskellige hjælpemidler for at støtte klientens komfort, gøre visse bevægelser lettere eller tydeliggøre forskellige bevægelsesmønstre.


© Anna Regine Bromann

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det, men efter en behandling er der nærmest en følelse af, at der er steder i min krop, hvor der er koncentreret en masse opmærksomhed. Som om, der er et organisk flow gennem hele kroppen. Jeg bliver meget opmærksom på, hvad jeg gør, også mens jeg gør det, og hvis jeg gør noget uhensigtsmæssigt. 


Simone, 31 år, Skuespiller

©Jodok Achermann

Hvad kan du forvente af en session?

Hver Functional Integration-behandling retter sig mod en intention, et ønske eller et behov hos eleven. Behandlingen foregår uden brug af invasive eller anstrengende teknikker, og der er fokus på den enkelte klients forudsætninger. Gennem nærvær og respekt for klientens evner, kvaliteter og integritet skaber underviseren et miljø, hvor eleven kan være tryg og komfortabel gennem hele behandlingen.

Behandlingen udvikles specifikt til den enkelte klient og skræddersys til vedkommendes unikke situation og vilkår. Gennem behandlingen lærer klienten at omorganisere sine tanker og handlinger på nye og mere effektive måder gennem oplevelsen af fornyet komfort, nydelse og lethed i bevægelse.


Få hjælp til din specifikke problemstilling med
Functional Integration

Hvis du kunne tænkte dig at prøve en individuel Feldenkrais-behandling, kan du bruge vores oversigt til at finde en autoriseret behandler. Læs om deres specialområder og få deres kontaktoplysninger.