FELDENKRAIS DANMARK
FELDENKRAIS DANMARK

Feldenkrais er en fysisk undervisningsform, der kombinerer bevægelse og bevidsthed til at skabe positive forandringer for krop og sind
Flere og flere danskere plages af smerter i hverdagen. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport om danskernes sundhed svarer 32% af danskerne, at de oplever smerter på jævnlig basis, 31% oplever stresssymptomer, og 14% melder, at de er meget generet af søvnproblemer – og tendenserne er stigende.
Feldenkrais er en metode, der er udviklet til at forandre den måde vi bevæger os på, så vi bliver mere bevidste om sammenhængen mellem krop og sind. Det er en form for kropsterapi, der både hjælper til en lettere hverdag og en øget kreativitet. Metoden er både en undervisningsform, en proces og et system, der giver udøveren de nødvendige redskaber til at opnå en krop i balance.
Jeg synes, Feldenkrais giver mig en ny oplevelse af at være i min krop, som får mig til at føle mig meget mere fri. Jeg kan gøre meget mere, også ting, jeg ikke vidste, jeg kunne gøre med min krop. Det er som om, at det bare tager alle barrierer væk, så jeg kan opdage min krop på ny.
Signe, 37 år, Danser & Handicaphjælper
Functional Integration
Individuel

Individuel Feldenkrais-behandling bliver kaldt Functional Integration. Her guider underviseren klienten gennem en række stillinger eller bevægelser ved hjælp af dialog og blid berøring for at afdække uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre og vaner. Gennem behandlingen vil underviseren afprøve forskellige muligheder for nye bevægelsesmønstre, der kan være mere komfortable, effektive og hensigtsmæssige for klienten. Sessionerne er fleksible i deres tilgang og tilpasses personligt til hver klients individuelle behov og problemstillinger.
Awareness Through Movement
Hold

Awareness Through Movement er Feldenkrais-metodens holdundervisning. I disse sessioner guider underviseren holddeltagerne gennem en række forskellige øvelser, der er designet til at øge deres opmærksomhed på forbindelsen mellem krop og sind. Gennem øvelserne vil deltagerne opdage nye, lettere og mere afbalancerede måder at bevæge sig på, der kan afhjælpe stress og lede til øget styrke, fleksibilitet og velvære i kroppen. Undervisningen kan både inkludere liggende, siddende og stående øvelser, som alle kan gennemføres komfortabelt.
Det har virkelig været gavnligt for en stiv mand som mig, som de fleste mænd jo er, når de har spillet fodbold. Nu arbejder jeg på at blive mere smidig, så jeg kan ældes med ynde. Det er det, det handler om – man kan ikke slippe for alderen, men man kan ældes med ynde!
Jesper, 57 år, Underviser på VUC
Er du stadig i tvivl om, hvad Feldenkrais egentlig går ud på? Så har Feldenkrais Education, der uddanner Feldenkrais-undervisere, lavet denne illustrative video, der måske kan hjælpe med at forklare det lidt nærmere. Den bedste måde at forstå metoden på er selvfølgelig at opleve den i virkeligheden – tjek kalenderen eller vores oversigt over undervisere, hvis du er klar til at opleve Feldenkrais på egen krop.
Historien bag Feldenkrais-metoden
Feldenkrais-metoden blev udviklet af Dr. Moshé Feldenkrais (1904-1984) i kølvandet på Anden Verdenskrig. I løbet af sit liv arbejdede Feldenkrais med alle former for mennesker – fra spædbørn med cerebral parese til professionelle dansere og musikere, sportsudøvere og statsledere. Derudover bidrog han til forskning i både antropologi, neurovidenskab, psykologi og psyko-fysiologi. Læs mere om ham i vores korte gennemgang af metodens historie.


Mød vores dygtige undervisere og behandlere
Alle Feldenkrais Danmarks undervisere har gennemgået en grundig uddannelse inden for metodens principper. Udover deres undervisningserfaring, har de deres egne specialeområder, der strækker sig fra arbejde med stress, søvnproblemer og rehabilitering til udøvende scenekunstnere, musikere og atleter.
Mød vores dygtige undervisere og behandlere
Alle Feldenkrais Danmarks undervisere har gennemgået en grundig uddannelse inden for metodens principper. Udover deres undervisningserfaring, har de deres egne specialeområder, der strækker sig fra arbejde med stress, søvnproblemer og rehabilitering til udøvende scenekunstnere, musikere og atleter.

Om Feldenkrais Danmark
Feldenkrais Danmark blev stiftet i 2025 med det formål at fremme metodens udbredelse i Danmark. Selvom Feldenkrais er en anerkendt disciplin i mange europæiske lande, halter Danmark bagud. Det er derfor Feldenkrais Danmarks vigtigste opgave at øge kendskabet til den revolutionerende metode, der har øget så mange menneskers livskvalitet og hjulpet dem til en lettere og mere smertefri hverdag.


