© Anna Regine Bromann og Feldenkrais Denmark.

©Anna Regine Irgens Bromann

Feldenkrais er for alle! Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Hvis du ønsker at lære mere om Feldenkrais-metoden – og, hvad den kan gøre for dig og dit liv – så er du kommer til det rette sted! Herunder har vi samlet svarene på de mest hyppigt stillede spørgsmål, vi møder som behandlere og undervisere.

Hvad er Feldenkrais-metoden?

Kort fortalt er Feldenkrais-metoden en somatisk undervisningsform, der anvender bevægelse og bevidsthed til at hjælpe den enkelte udøver med at skabe positive forbedringer i deres krop og sind.

Metoden er både en undervisningsform, en proces og et system, der giver den enkelte de nødvendige redskaber til at hjælpe sig selv. Feldenkrais-metoden er ikke en behandlingsform eller et træningsprogram.

Den er derimod baseret på årtiers forskning indenfor menneskelig udvikling, fysik, neuro-videnskab og biomekanik udført af Moshé Feldenkrais (1904-1984), der både havde en doktorgrad i fysik under bl.a. Marie Curie og var forgangsmand indenfor Judo, hvor han havde det sorte bælte.

Hvis du ønsker at læse mere om udviklingen af Feldenkrais-metoden, så kan du finde en detaljeret beskrivelse under fanen “Historie.”

Hvordan kan Feldenkrais-metoden hjælpe mig?

Feldenkrais-metoden kan hjælpe dig:

  • Hvis du ønsker at få ny indsigt i den måde, du bruger din krop på og de ubevidste bevægelsesmønstre, der former din hverdag
  • Hvis du ønsker at blive mere bevidst om sammenhængen mellem krop og sind
  • Hvis du er i et genoptræningsforløb efter en skade eller operation
  • Hvis du har akutte eller vedvarende smerter i led eller muskler (hoved, nakke, skuldre, ryg, hofter, ben, knæ, fødder)
  • Hvis du lider af stressrelaterede symptomer eller udbrændthed
  • Hvis du ønsker at forbedre din mobilitet, styrke og fleksibilitet gennem let tilgængelige øvelser og træning
  • Hvis du ønsker at forbedre din præstation indenfor sport, dans eller bevægelseskunst
  • Hvis du leder efter en metode, der kan hjælpe dig med at ældes med ynde uden at belaste kroppen unødigt
Hvordan adskiller Feldenkrais-metoden sig fra massage eller fysioterapi?

I modsætning til massage og fysioterapi, der primært arbejder ved at stimulere muskler og led, fokuserer Feldenkrais-metoden på at udforske sammenhængen mellem tanke og bevægelse. Vores bevægelser er styret af vores nervesystem via input fra hjernen. Feldenkrais-metoden arbejder derfor ud fra idéen om, at man kan ændre sine bevægelser ved at ændre sine tankemønstre.

Gennem undervisningen kombineres udforskning og eksperimentering af forskellige bevægelser med et fokus på de underliggende tankemønstre, der ligger bag. Derved er det muligt at skabe nye forbindelser mellem tanke og bevægelse, hvilket kan afdække uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre og afhjælpe vedvarende smerter og ubehag i hverdagen.

Hvordan adskiller Feldenkrais-metoden sig fra Yoga?

I modsætning til Yoga kræver Feldenkrais-metoden ikke, at du er stærk og fleksibel for at kunne deltage. Metoden gør ikke brug af fastlagte bevægelser eller stillinger, der skal læres gennem gentagelse og fysisk træning.

Feldenkrais-metoden fokuserer derimod på at udforske og eksperimentere med bevægelser for at afdække ubevidste bevægelsesmønstre, der kan ligge til grund for smerter, ubehag eller nedsat mobilitet.

Feldenkrais-metoden kan med fordel bruges som supplement for Yoga-udøvere, der ønsker at blive klogere på deres bevægelser og forbedre deres præstation indenfor Yoga, dans eller sport.

Skal man være i god form for at kunne deltage?

Nej! Undervisningen er baseret på langsomme og lette bevægelser, der fokuserer på udforskning og bevidsthed frem for styrke. Feldenkrais-metoden tager udgangspunkt i dine forudsætninger og behov.

Der er ikke én korrekt måde at bevæge sig på, som gælder for alle. Det er derimod individuelt, hvordan man bevæger sig bedst eller mest hensigtsmæssigt, og har man smerter eller nedsat mobilitet, så er det de vilkår, der bliver arbejdet ud fra. Man kan derfor deltage i både gruppeundervisning og individuel behandling uanset fysisk styrke.

© Anna Regine Irgens Bromann
© International Feldenkrais® Federation & Robert Golden. All rights reserved.
Er Feldenkrais-metoden egnet for ældre?

Ja! Feldenkrais-metoden er tilpasset alle aldre og niveauer. Undervisningen er baseret på langsomme og lette bevægelser, der fokuserer på udforskning og bevidsthed frem for styrke.

Man kan derfor deltage i både gruppeundervisninger og individuelle behandlinger, uanset hvilke fysiske forudsætninger man har. Mange udøvere anvender Feldenkrais-metoden som en måde at “ældes med ynde,” da den kan øge smidighed, styrke led og forbedre kropsholdning.

Er Feldenkrais egnet for børn?

Ja! Feldenkrais-metoden er tilpasset alle aldre og niveauer. Undervisningen er baseret på langsomme og lette bevægelser, der fokuserer på udforskning og bevidsthed frem for styrke.

Moshé Feldenkrais selv arbejdede både med spædbørn og børn med medfødte lidelser som f. eks. muskelsvind, som han hjalp gennem sin metode.

Er Feldenkrais egnet for professionelle atleter og kunstnere?

Ja! Der er altid plads til forbedring! Du kan lære at gøre det, du allerede gør godt, endnu lettere og med mindre anstrengelse, så du har energi til at nå endnu længere end før.

Mange af Feldenkrais’ største tilhængere er professionelle, der stræber efter at yde deres bedste. Blandt metodens mange professionelle udøvere findes violinisten Yehudi Menuhin, tennisspilleren Martina Navratilova og skuespilleren Dame Judi Dench.

Vægtløftere oplever, at vægtene føles lettere, tennisspillere og golfspillere finder deres sving mere ubesværet, løbere kan løbe længere, og scenekunstnere føler, at de kan danse eller spille forestilling hele natten.

Hvad skal jeg medbringe til min session?

Du behøver kun at medbringe to ting, når du skal deltage i en Feldenkrais-session: komfortabelt tøj, som du kan bevæge dig i og din egen nysgerrighed!

Feldenkrais-underviserne sørger for at redskaber såsom yoga-måtter, brikse og foam-rollers er tilgængelige til din session.

Hvor mange sessioner skal man deltage i?

Der findes ikke noget præcis svar på, hvor mange sessioner, man skal deltage i for at få de resultater, som man ønsker. Feldenkrais-metoden er både en undervisningsform, en proces og et system, der giver den enkelte de nødvendige redskaber til at hjælpe sig selv.

Feldenkrais-metoden er ikke en behandlingsform eller et træningsprogram, og der er således ikke en tydelig afslutning på et forløb. Til gengæld giver metoden dig de nødvendige forudsætninger for at kunne hjælpe dig selv i dit daglige liv – også uden for konkrete sessioner.

Jeg er fuldkommen fascineret af, hvad det kan gøre ved at ændre mønstre, så man kan opdage sin krop på ny. Bare sådan noget som at gå! Nogle gange forlader jeg en time og tænker bare, wow, kan man gå sådan her? Det føles nærmest som første gang, jeg går.


Signe, 37 år, Danser og handicaphjælper

Har du fået lyst til at prøve kræfter med holdundervisning i Feldenkrais?

Hvis du har fået lyst til at deltage i gruppeundervisning, kan du bruge kalenderen til at finde en oversigt over kommende Feldenkrais-arrangementer og tilmelde dig de events, der passer til dig.

… Eller vil du hellere prøve en individuel Feldenkrais-behandling?

Hvis du kunne tænke dig at prøve en individuel Feldenkrais-behandling, kan du bruge vores oversigt til at finde en autoriseret behandler. Læs mere få deres kontaktoplysninger her.